fredag den 13. maj 2011

Hjemmelavet yoghurt, cremefraiche og smøreost

Hjemmelavet yoghurt:
1 liter sødmælk og 1 dl yoghurt naturel
1.     1 liter sødmælk bringes i kog og tages af varmen. Rør ofte så den ikke brænder på.
2.    Dækkes til og afkøles til rumtemperatur eller lavere. Kan evt. sættes i køleskabet.
3.    Tag ca. 1½ dl afkølet mælk og lav en blanding med ¾ dl god købe yoghurtnaturel.
4.    Hæld blandingen i den afkølede mælk og bland godt.
5.    Hæld mælken i en passende beholder og dæk til og lad det stå (fermentere) mindst 24 timer ved 38 til 43 grader. Det er vigtigt at overholde temperaturen nøjagtig. For høj temperatur vil dræbe bakteriekulturen. Man kan bruge ovnen eller købe en yoghurtmaskine.[1]
6.    Tages forsigtig af varmen og afkøles. Yoghurten er ikke så tyk som købeyoghurt men det er ægte yoghurt da al laktosen er fortæret af bakteriekulturen og tarmens celler ikke behøver at fordøje yderligere.
Smøreost:
1.     Læg et rent klæde i en si
2.    Sæt sien over en skål
3.    hæld afkølet yoghurt i klædet og lad det afdryppe i 6-8 timer
4.    løft klædet over på en flad overflade og skrab smøreosten af med en paletkniv og afkøl den. Osten vil være ret skarp evt. sur, tilsæt evt. lidt honning.
Creme fraiche:
·         ½ liter fløde
·         1 ¼ dl købe yoghurt naturel
1.     Bring fløden til kogepunktet, rør ofte
2.    afkøl fløden og følg opskriften på hjemmelavet yoghurt
3.    lad fløden fermentere i 24 til 48 timer. Afkøl
Kan bruges til flødeis i stedet for yoghurt eller brug både cremefraiche og yoghurt. Kan også bruges til kager, frugt desserter eller blandes i den daglige yoghurt.


[1] http://www.hjemmeproduktion.dk/shop/yoghurtapparater-kulturer-13c1.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar