Jeg kan kun sige at jeg har haft en god weekend. Tøserne har begge været hjemme. Den ene med en god nyhed, som jeg først røber senere :o) Og den "lille" havde besøg af kæresten. En flink ung mand! Og gemalen var hjemme, ham har jeg også savnet vildt i denne uge.
Tankerne har kørt meget på undersøgelserne og operation. Jeg hader de undersøgelser men ved også at de er nødvendige. Jeg er lidt bange for at de måske trækker i land igen med hensyn til operationen. Det er jo ikke sikkert de mener at det er det rigtige, selvom jeg absolut ikke er i tvivl. Operationen er jeg slet ikke nervøs for. Jo før, jo hellere!
Jeg har mange drømme om hvad jeg alt vil, når jeg er opereret. Tænk bare at gå en tur på gågaden og støve spændende ting op i butikkerne. Det har jeg ikke gjort i mange år. Eller gå en tur i skoven med hunden, for ikke at glemme en cykeltur. Eller bare gå en tur rundt i nabolaget, eller bare en tur hen til postkassen. For ikke at snakke om at tage på tur med ungerne på mit arbejde, aiii det savner jeg så meget. Alt dette har jeg ikke gjort meget længe. Jeg glæder mig som et lille barn til jul. Måske derfor jeg er nervøs for at de evt kunne finde på at sige at de ikke vil operere. Jeg vil gå helt ned med flaget. Men nu ikke tage sorgerne på forskud. Selvom det er svært at holde humøret oppe når man har det skidt.
I morgen skal jeg på kursus, det er et spændende forløb, så det ser jeg frem til. Jeg har kun 5 dage tilbage, så er jeg vejleder for pædagogiske Assistenter. :o)
søndag den 29. maj 2011
fredag den 27. maj 2011
Toiletbog og samtale med OUH
Nu har jeg ligget syg nogle dage igen. Selvfølgelig pga tarmen. Det er rigtig træls, jeg havde ellers fri og planer om hvad jeg alt gerne ville nå. Sjovt nok så ringede Jane Møller Hansen, Overlæge på Afd S på OUH for at høre hvordan det går. Hun ringede helt af sig selv. Hun ville lige høre hvordan det gik og havde fået svarene på de sidste prøver jeg har lavet og sendt derover. De ser alle pæne ud, hvorfor F..... han jeg det så dårligt?? Vi blev enige om at jeg skal indlægges nogle dage og have lavet nogle undersøgelser. Den store koloskopi bl.a. Øv, jeg hader de undersøgelser. Men som hun siger, så vil hun være sikker på at operation er det rigtige. For mig er det ihvertfald, jeg har snart intet liv mere. Jeg tænkte bagefter at enten kan de give mig mit liv tilbage ved at give mig stomi, ellers kan de lige så godt tage det helt. Det liv jeg har pt, er sgu ikke værdigt.
Jeg har en lille kinabog som jeg skriver tidspunkter op i, hvornår jeg er på toilet og laver stort, lyder hyggeligt ikke?? Men når man render så ofte som jeg gør, så er det rart at kunne fortælle dem, at jeg faktisk er på toilet mellem 12 og 19 gange dagligt. Hold da op, sikke meget tid der går med det. For det er jo ikke under 5 minutter hver gang. Jeg har joket lidt med, hvad jeg skal få al den tid til at gå med når jeg er opereret. Jeg får så meget tid i overskud, samtidig med at jeg får mere energi fordi jeg ikke mister så meget blod længere.
Nå men det er vel bare at være positiv, selvom det er skide svært. Ihvertfald må jeg prøve i weekenden hvor min datter og manden kommer hjem :o) God weekend til jer derude..
Jeg har en lille kinabog som jeg skriver tidspunkter op i, hvornår jeg er på toilet og laver stort, lyder hyggeligt ikke?? Men når man render så ofte som jeg gør, så er det rart at kunne fortælle dem, at jeg faktisk er på toilet mellem 12 og 19 gange dagligt. Hold da op, sikke meget tid der går med det. For det er jo ikke under 5 minutter hver gang. Jeg har joket lidt med, hvad jeg skal få al den tid til at gå med når jeg er opereret. Jeg får så meget tid i overskud, samtidig med at jeg får mere energi fordi jeg ikke mister så meget blod længere.
Nå men det er vel bare at være positiv, selvom det er skide svært. Ihvertfald må jeg prøve i weekenden hvor min datter og manden kommer hjem :o) God weekend til jer derude..
fredag den 13. maj 2011
Stomi
Ca. 25-40% af dem, der har colitis ulcerosa, må på et eller andet tidspunkt have fjernet tyktarmen på grund af massiv blødning, svær sygdom, at der går hul på tarmen eller på grund af risiko for kræft. Nogle gange vil lægerne anbefale, at tyktarmen fjernes, fordi den medicinske behandling er mislykket. Eller fordi bivirkninger af kortikosteroider eller andre typer medicin truer din generelle helbredstilstand.
Man kan udføre flere forskellige kirurgiske indgreb. Men bemærk, at ved colitis ulcerosa fjernes hele tyktarmen og ikke kun et lille stykke af den. Dette skyldes, at sygdommen ellers let kan genopstå i den resterende del af tyktarmen.
Tidligere var det hyppigste indgreb en såkaldt proktokolektomi med ileostomi, en operation som oftest foretages i to etaper. Proktokolektomien indebærer, at kirurgen fjerner tyktarmen og endetarmen. Ileostomien indebærer, at kirurgen laver en lille åbning ind til bughulen gennem huden, en såkaldt stomi, og fæster enden af tyndtarmen (ileum) til denne åbning. Afføring vil da passere gennem tyndtarmen og tømme sig ud gennem stomien i en pose.
Størrelsen på stomien er som en krone, og den placeres hyppigst i nedre, højre del af bughulen nær bæltelinjen. En pose fæstes som anført over åbningen og opsamler afføring, og man tømmer denne pose ved behov. En ileostomi er først og fremmest aktuel hos ældre patienter, som ønsker dette samt hos patienter med en slap lukkemuskel i endetarmen.
Ileoanal eller ileorektal anastomose samt pouch-kirurgi er kirurgiske indgreb, som ofte anvendes, særligt blandt yngre patienter. Man syr (anastomoserer) ileum (nedre del af tyndtarmen) og anus (endetarmsåbningen) sammen. Operationen medfører, at du kan have afføring på normal måde med tømning gennem endetarmen. Ved operationen bevarer man således en del af endetarmen. Kirurgen fjerner den syge del af tyktarmen og indersiden af endetarmen (slimhinden), men beholder endetarmens ydre muskellag (endetarmens lukkemuskel). Kirurgen fæster så den nedre del af tyndtarmen (ileum) til indersiden af endetarmen og endetarmsåbningen (anus).
Kirurgen kan også lave en udposning af ileum (en såkaldt pouch), således at afføringen kan opsamles der. På den måde får man ikke afføringstrang straks efter, at afføringen kommer ned i denne del af tarmen. Afføring oplagres med andre ord i denne udposning (pouch) og passerer senere gennem endetarmsåbningen på normal vis. Ved disse operationer vil man få hyppigere og løsere afføringer end tidligere, især hvis der ikke er lavet en udposning. Men man slipper for at gå med en pose på maven. Ofte skal operationen udføres i to omgange. Det betyder, at man i ca. tre til seks måneder skal have en midlertidig ileostomi med pose på maven.
Der kan ind imellem opstå komplikationer. Det hænder, at udposningen (pouchen) kan blive sæde for betændelse (pouchitis). Ofte er denne betændelse let at behandle med antibiotika. Men i 5-10 % af tilfældene må man på et senere tidspunkt operere igen og i stedet lave en almindelig ileostomi. Når man fjerner endetarmen, er der altid en lille risiko for skade på de nerver, som kontrollerer erektionen og urinblærefunktionen.
De fleste med colitis ulcerosa vil dog aldrig få behov for et kirurgisk indgreb. Hvis kirurgi skulle blive nødvendigt, er det imidlertid en trøst at vide, at når tyktarmen er fjernet, er sygdommen helt fjernet, og stort set alle kan leve et normalt og aktivt liv.
Man kan udføre flere forskellige kirurgiske indgreb. Men bemærk, at ved colitis ulcerosa fjernes hele tyktarmen og ikke kun et lille stykke af den. Dette skyldes, at sygdommen ellers let kan genopstå i den resterende del af tyktarmen.
Tidligere var det hyppigste indgreb en såkaldt proktokolektomi med ileostomi, en operation som oftest foretages i to etaper. Proktokolektomien indebærer, at kirurgen fjerner tyktarmen og endetarmen. Ileostomien indebærer, at kirurgen laver en lille åbning ind til bughulen gennem huden, en såkaldt stomi, og fæster enden af tyndtarmen (ileum) til denne åbning. Afføring vil da passere gennem tyndtarmen og tømme sig ud gennem stomien i en pose.
Størrelsen på stomien er som en krone, og den placeres hyppigst i nedre, højre del af bughulen nær bæltelinjen. En pose fæstes som anført over åbningen og opsamler afføring, og man tømmer denne pose ved behov. En ileostomi er først og fremmest aktuel hos ældre patienter, som ønsker dette samt hos patienter med en slap lukkemuskel i endetarmen.
Ileoanal eller ileorektal anastomose samt pouch-kirurgi er kirurgiske indgreb, som ofte anvendes, særligt blandt yngre patienter. Man syr (anastomoserer) ileum (nedre del af tyndtarmen) og anus (endetarmsåbningen) sammen. Operationen medfører, at du kan have afføring på normal måde med tømning gennem endetarmen. Ved operationen bevarer man således en del af endetarmen. Kirurgen fjerner den syge del af tyktarmen og indersiden af endetarmen (slimhinden), men beholder endetarmens ydre muskellag (endetarmens lukkemuskel). Kirurgen fæster så den nedre del af tyndtarmen (ileum) til indersiden af endetarmen og endetarmsåbningen (anus).
Der kan ind imellem opstå komplikationer. Det hænder, at udposningen (pouchen) kan blive sæde for betændelse (pouchitis). Ofte er denne betændelse let at behandle med antibiotika. Men i 5-10 % af tilfældene må man på et senere tidspunkt operere igen og i stedet lave en almindelig ileostomi. Når man fjerner endetarmen, er der altid en lille risiko for skade på de nerver, som kontrollerer erektionen og urinblærefunktionen.
De fleste med colitis ulcerosa vil dog aldrig få behov for et kirurgisk indgreb. Hvis kirurgi skulle blive nødvendigt, er det imidlertid en trøst at vide, at når tyktarmen er fjernet, er sygdommen helt fjernet, og stort set alle kan leve et normalt og aktivt liv.
Hvad er Colitis Ulcerosa?
Colitis ulcerosa er en betændelsessygdom, som rammer endetarmen (rektum) og nedre dele af tyktarmen (kolon), men sygdommen kan angribe hele tyktarmen. Betændelsen findes først og fremmest i tarmens slimhinde, hvor der danner sig sår (ulcerøs betyder sårdannende). Colitis ulcerosa angriber sjældent tyndtarmen, kun undtagelsesvis dens nederste del (ileum). Andre benævnelser på colitis ulcerosa er kolit og proktit.
Betændelsen fører til, at tyktarmen tømmer sig oftere. Det forårsager diaré. Sårdannelse i slimhinden giver blødning og producerer pus og slim.
Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsessygdom (inflammatorisk tarmsygdom) i tarmen. Diagnosen colitis ulcerosa kan være vanskelig at stille, fordi symptomerne ligner andre tarmsygdomme som f.eks. irritabel tarm, og Crohns sygdom, som er en anden kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Colitis ulcerosa påvises oftest blandt personer i alderen 15-40 år. Men både børn og ældre mennesker kan nogle gange udvikle sygdommen. Sygdommen angriber mænd og kvinder lige hyppigt. 10-20% af patienterne har samtidig symptomer fra andre organer, hvilket kan føre til ledsmerter, leverbetændelse, øjenbetændelse og hududslæt. I befolkningen forekommer colitis ulcerosa hos 2-3 af 1000 personer. Antal nye tilfælde pr år er ca. 13/100.000 i Danmark.
Sygdomsaktiviteten er ofte svingende med gode og dårlige perioder.
Betændelsen fører til, at tyktarmen tømmer sig oftere. Det forårsager diaré. Sårdannelse i slimhinden giver blødning og producerer pus og slim.
Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsessygdom (inflammatorisk tarmsygdom) i tarmen. Diagnosen colitis ulcerosa kan være vanskelig at stille, fordi symptomerne ligner andre tarmsygdomme som f.eks. irritabel tarm, og Crohns sygdom, som er en anden kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Colitis ulcerosa påvises oftest blandt personer i alderen 15-40 år. Men både børn og ældre mennesker kan nogle gange udvikle sygdommen. Sygdommen angriber mænd og kvinder lige hyppigt. 10-20% af patienterne har samtidig symptomer fra andre organer, hvilket kan føre til ledsmerter, leverbetændelse, øjenbetændelse og hududslæt. I befolkningen forekommer colitis ulcerosa hos 2-3 af 1000 personer. Antal nye tilfælde pr år er ca. 13/100.000 i Danmark.
Sygdomsaktiviteten er ofte svingende med gode og dårlige perioder.
Hvad er årsagen til colitis ulcerosa?
Årsagen til sygdommen er ukendt. Den mest populære teori er, at kroppens immunsystem reagerer på et hidtil ukendt virus eller en bakterie og udvikler antistoffer som ved en fejl angriber celler i tarmens slimhinde. Derved opstår en kronisk betændelse.
Arvelige faktorer spiller vigtig en rolle. Psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag til colitis ulcerosa, men kan ofte føre til opblussen af symptomerne. Overfølsomhed overfor mad og madprodukter er heller ikke nogen årsagsfaktor.
Arvelige faktorer spiller vigtig en rolle. Psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag til colitis ulcerosa, men kan ofte føre til opblussen af symptomerne. Overfølsomhed overfor mad og madprodukter er heller ikke nogen årsagsfaktor.
Hvilke symptomer giver sygdommen?
De almindeligste symptomer ved colitis ulcerosa er mavesmerter og blodig diaré. Man kan også opleve slaphed, vægttab, nedsat madlyst, blødning fra endetarmen og generelt tab af næringsstoffer.
Omkring halvdelen har milde gener. Andre kan opleve feber, blodig diaré, kvalme og kraftige mavesmerter. Colitis ulcerosa kan også forårsage ledbetændelser, øjenbetændelser, leversygdom, knogleskørhed, hududslæt, anæmi (nedsat blodprocent) og nyresten. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor disse problemer opstår udenfor tyktarmen. Disse gener er sædvanligvis milde og forsvinder ofte, når kolitten behandles.
Omkring halvdelen har milde gener. Andre kan opleve feber, blodig diaré, kvalme og kraftige mavesmerter. Colitis ulcerosa kan også forårsage ledbetændelser, øjenbetændelser, leversygdom, knogleskørhed, hududslæt, anæmi (nedsat blodprocent) og nyresten. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor disse problemer opstår udenfor tyktarmen. Disse gener er sædvanligvis milde og forsvinder ofte, når kolitten behandles.
Hvordan stilles diagnosen?
Ofte vil symptomerne give mistanke om sygdommen.
Man tager blodprøver og måler mængden af røde blodlegemer (nedsat værdi tyder på blødning) og hvide blodlegemer (forhøjet værdi tyder på betændelse). Blodprøverne "Sænkning" og "CRP" kan være forhøjet som tegn på betændelse. Man tager også prøver på leverfunktion for at se om denne er påvirket, og bakterieprøver af afføringen for at udelukke andre årsager til symptomerne.
Koloskopi er den undersøgelse, som bruges for at kunne stille en sikker diagnose. Koloskopet er et bøjeligt, fingertykt rør med påmonteret lyskilde og kamera, hvor billederne vises på en TV-skærm. Skopet føres ind i endetarmen og videre op gennem hele tyktarmen. Det giver lægen mulighed til at studere slimhinden, se efter betændelsesforandringer og sår i hele tyktarmen. Det er almindeligt at tage små vævsprøver (biopsier) fra slimhinden med en tang, som føres gennem skopet. Disse vævsprøver studeres i mikroskop og er af afgørende betydning for at skelne colitis ulcerosa fra Crohns sygdom.
Nogle gange udfører man også enten en CT-kolografi eller røntgen af tyktarmen. Det gør man ved at indhælde røntgenkontrast, som fylder tyktarmen op. Det gør det muligt at se, om der er betændelsesforandringer i tarmvæggen.
Man tager blodprøver og måler mængden af røde blodlegemer (nedsat værdi tyder på blødning) og hvide blodlegemer (forhøjet værdi tyder på betændelse). Blodprøverne "Sænkning" og "CRP" kan være forhøjet som tegn på betændelse. Man tager også prøver på leverfunktion for at se om denne er påvirket, og bakterieprøver af afføringen for at udelukke andre årsager til symptomerne.
Koloskopi er den undersøgelse, som bruges for at kunne stille en sikker diagnose. Koloskopet er et bøjeligt, fingertykt rør med påmonteret lyskilde og kamera, hvor billederne vises på en TV-skærm. Skopet føres ind i endetarmen og videre op gennem hele tyktarmen. Det giver lægen mulighed til at studere slimhinden, se efter betændelsesforandringer og sår i hele tyktarmen. Det er almindeligt at tage små vævsprøver (biopsier) fra slimhinden med en tang, som føres gennem skopet. Disse vævsprøver studeres i mikroskop og er af afgørende betydning for at skelne colitis ulcerosa fra Crohns sygdom.
Nogle gange udfører man også enten en CT-kolografi eller røntgen af tyktarmen. Det gør man ved at indhælde røntgenkontrast, som fylder tyktarmen op. Det gør det muligt at se, om der er betændelsesforandringer i tarmvæggen.
Hvordan behandles colitis ulcerosa?
Målet med behandlingen er at afbryde akutte anfald, og at forebygge tilbagefald. Sædvanligvis foretages behandlingen af en specialist i samarbejde med den praktiserende læge.
Akutte episoder med colitis ulcerosa kan være både farlige og generende, og de kræver ofte intensiv behandling på sygehus. Kirurgi er den eneste behandling, som kan helbrede tarmsygdommen.
Hos nogle personer udløses symptomerne af visse typer mad. Ved at undgå disse madvarer, kan de til en vis grad være i stand til at kontrollere sygdommen. Det drejer sig særligt om stærkt krydret mad og mælkeprodukter. Hver enkelt person oplever sygdommen på sin egen måde, derfor er det afgørende at behandlingen tilpasses den enkelte. Psykologisk og følelsesmæssig støtte er også vigtig.
Nogle patienter vil have gode perioder i måneder og år, hvor symptomerne er væk. Men hos de fleste vil symptomerne komme tilbage. Skift i sygdommen gør, at man ikke altid ved om en behandling har hjulpet.
I behandlingen af colitis ulcerosa benyttes først og fremmest 2 typer medicin: Kortison og mesalazin (5-ASA)-præparater. Medikamenterne findes både i tabletform og til lokalbehandling (klysma) i tarmen. Nøjagtig hvilken medicin og hvilke doser som skal benyttes, afgøres oftest af en specialist i mave-tarm sygdomme (gastroenterolog). Ved langvarige forløb, eller ved svær tarmbetændelse, kan man være nødt til at fjerne tyktarmen.
Akutte episoder med colitis ulcerosa kan være både farlige og generende, og de kræver ofte intensiv behandling på sygehus. Kirurgi er den eneste behandling, som kan helbrede tarmsygdommen.
Hos nogle personer udløses symptomerne af visse typer mad. Ved at undgå disse madvarer, kan de til en vis grad være i stand til at kontrollere sygdommen. Det drejer sig særligt om stærkt krydret mad og mælkeprodukter. Hver enkelt person oplever sygdommen på sin egen måde, derfor er det afgørende at behandlingen tilpasses den enkelte. Psykologisk og følelsesmæssig støtte er også vigtig.
Nogle patienter vil have gode perioder i måneder og år, hvor symptomerne er væk. Men hos de fleste vil symptomerne komme tilbage. Skift i sygdommen gør, at man ikke altid ved om en behandling har hjulpet.
I behandlingen af colitis ulcerosa benyttes først og fremmest 2 typer medicin: Kortison og mesalazin (5-ASA)-præparater. Medikamenterne findes både i tabletform og til lokalbehandling (klysma) i tarmen. Nøjagtig hvilken medicin og hvilke doser som skal benyttes, afgøres oftest af en specialist i mave-tarm sygdomme (gastroenterolog). Ved langvarige forløb, eller ved svær tarmbetændelse, kan man være nødt til at fjerne tyktarmen.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Efter det første akutte anfald bliver de fleste patienter symptomfrie i en kortere eller længere periode. De allerfleste har imidlertid et eller flere tilbagefald i løbet af en 10-årsperiode. Nogle få personer har mere eller mindre vedvarende generende symptomer, som ikke lindres af medicin. Hos disse er en operation ofte den bedste løsning.
Hos nogle opstår der en akut og alvorlig tilstand, fulminant kolit, som kræver intensiv behandling og meget ofte en akut operation.
Efter mere end 10 år med sygdommen er risikoen for at udvikle tyktarmskræft lettere forhøjet ved svær aktivitet i hele tyktarmen. Det er derfor vigtigt, at du får tilbud om regelmæssige kontroller hos en speciallæge i mave-tarm sygdomme.
Hos nogle opstår der en akut og alvorlig tilstand, fulminant kolit, som kræver intensiv behandling og meget ofte en akut operation.
Efter mere end 10 år med sygdommen er risikoen for at udvikle tyktarmskræft lettere forhøjet ved svær aktivitet i hele tyktarmen. Det er derfor vigtigt, at du får tilbud om regelmæssige kontroller hos en speciallæge i mave-tarm sygdomme.
Hvorfor denne side ??
Jeg fik konstanteret Colitis Ulcerosa i februar 2010. I det forgangne år har jeg prøvet alverdens medicin, lige fra Remicade til Imurel, henover asacol, prednisolon osv. Det har betydet 2 indlæggelser på OUH og en enkelt på Sønderborg sygehus. Nu er OUH ved at finde ud af om jeg skal have en stomi. Men jeg har alligevel valgt at lave en blog med opskrifter og råd til mine medpatienter, da dette er en sygdom fra helvede! Jeg vil også bruge siden som dagbog om min sygdom.
Mange råd og opskrifter er fra Bogen: Bryd den onde cyklus af Elaine Gottschall
Mange råd og opskrifter er fra Bogen: Bryd den onde cyklus af Elaine Gottschall
Slik
Kandiserede nødder:
· 500 gr. Nødder afskallede
· 2 æggehvider
· 1 ¼ - 2 dl honning
· ¾ dl smeltet smør
· Lidt salt
· Lidt kanel
Kom nødderne i en stor flad bageform og rist dem i ovnen ved 150 grader i ca 10 minutter. Afkøl dem. Pisk æggehviderne helt stive med salt. Tilsæt honning lidt efter lidt under stadig piskning til honning og æggehvider er helt blandet. Vend nødderne og kanel i. Smør den store form med smeltet smør, spred nødde/æggehvideblandingen ud i formen. Bages i ovn ved 150 gr. I 30 min. Nødderne vendes hver 10 min. Til smørret er væk. Lad dem afkøle i formen. Skær eller bræk i små stykker der gemmes i lufttæt beholder.
Rosin-nøddekonfekt:
· ¾ - 1 dl smør
· 1 ¼ dl honning
· 1 ¼ dl rosiner
· 1 ¼ dl usødet kokosmel 2 ½ dl grofthakkede nødder, mandler, pecan eller valnødder
· ½ tsk salt
Smelt smør og honnong under omrøring i en kasserolle. Tages af varmen og de resterende ingredienser tilsættes. Bland godt. Spred blandingen ud i en ikke smurt bageform, bages ved 180 gr. I ca 25 min. Blandingen skal være fast. Afkøles og skæres i firkanter.
Hurtig ukogt kokoskonfekt:
· 2½ dl flydende honning
· 1 ¼ dl usødet kokosmel
· 1 ¼ dl hakkede nødder
Bland ingredienserne, form blandingen til kugler med lidt smør på hænderne. Kuglerne rulles i kokosmel.
Karameller:
· 1 ¼ dl vand
· 500 gr. Honning
· 1 tsk. Eddike
· I spsk. vanilieekstrakt
· 1 spsk. Natron
Opvarm honning, eddike, vand i en stor gryde, lad det småkoge til en fast kogle dannes i koldt vand. Tages af varmen og sættes i vasken. Tilsæt vanilieekstrakt og natron. Rør kraftigt til natronen er opløst og karamelblandingen skummer op. Når massen ikke skummer mere, hældes den i en velsmurt form og afkøles. Når karamellen er fast nok, klippes den i små stykker eller skæres med en kniv.
Bag kager og brød
Mandel-honningchips:
Denne opskrift kan bruges til at lave en tærtebund: Bages så i en tærtebund.
· 2½ dl hele mandler
· ¾ dl smør
· 1-1½ dl honning
· Korn fra 2-3 cm stangvanillie.
Hak mandlerne kort i en blender så de er grofthakkede, hæld dem i en skål.
Smør, honning og vanillie kommes i blenderen blend ca. 30 sekunder til alt er pisket sammen. Hæld blandingen i skålen til mandlerne og bland omhyggelig med en dejskraber. Hældes i en flad form og bages ved 190 grader til overfladen er gyldenbrun, skæres i firkanter mens det endnu er varmt.
Ostekage:
Ønskes en bund kan der dækkes et tynd lag af mandel-honningchips. Bag bunden og køl den helt af.
· 3 æg
· Knap 1 dl honning
· 1 ¼ dl hjemmelavet yoghurt
· 5 dl hytteost
· Korn fra 2-3 cm stangvanillie
· 1-2 tsk. Citronskal
Kom alle ingredienser i blender, kom æggene i først. Blend til det er blødt men stands ca. hver 15 sekund for at skubbe ingredienser ned med en spartel. Kom blandingen i tærteformen. Bages i ovn ved ca. 180 grader ca. 30 minutter. Afkøles og sættes i køleskab.
Lois Langes lækre brød:
Dette brød ligner et fugtigt fuldkornsbrød. Det skæres nemt i skover, kan ristes og bruges til sandwichs.
· 6½ dl mandelmel af 300 gr. smuttede mandler
· ¾ - 1 dl smeltet smør
· 200 gr. hytteost eller 2½ dl hjemmelavet smøreost
· 1 tsk. natron
· ¼ tsk. natron
· 3 store æg eller 4 mellemstr.
Tænd ovnen på 180 Grader. Bland æg, smeltet smør, hytteost, natron, salt i foodprocessor. Lad maskinen køre til blandingen er tyk og har konsistens som smør. Tilsæt mandelmel og bland godt. Smør en brødform godt med smør og drys sider og bund med mandelmel. Eller brug bagepapir. Form brødet med våde hænder og pres dejen ned i formen. Bages ca 45 minutter til 1 time ved 180 grader. Tag brødet ud af ovnen, løsne brødet med en kniv langs kanterne. Vend brødet ud på en bagerist og skal afkøles helt inden der skæres i det.
Variation: der kan tilsættes rosiner eller anden tørret frugt.
Banankage:
· 7½ dl nøddemel af 375 gr. Mandler/nødder
· 3 æg, sammenpisket
· ¾ dl smeltet smør
· 1½ dl honning
· 1 tsk. Natron
· 2 ekstra modne bananer
Bananerne moses og blandes med de andre ingredienser, hældes i en smurt bageform Bages ved 180 grader til overfladen springer tilbage når den presses ned. Ca. 40 minutter.
Gulerodskage:
· 3 ¾ dl nøddemel af 200 gr nødder og mandler
· 3 ¾ fintrevne gulerødder
· 2 dl honning
· 1 ¼ dl rosiner
· 1 ¼ dl valnødder
· 1 tsk. natron
· 1 ¼ dl blødt smør
· 2 æg
· 1 tsk. Kanel
· Lidt salt
· Korn af ca. 2 cm stangvanillie
Honning, æg og blødt smør blandes, Nøddemel, natron, salt og kanel, vaniliekorn blandes i, Gulerødder, rosiner og nødder tilsættes. Bages ca. 45-60 minutter ved 180 grader. Denne kage har tendens til at flyder over, derfor brug en form der er rigelig stor.
Nøddelagkage:
· 3 ¾ dl smuttede mandler eller pecannødder
· 1 ¼ dl honning
· 8 æggehvider
Mal nødderne i en blender, men kun 2 dl ad gangen. Hæld nøddemelet tilbage i blenderen, tilsæt honning og blend godt. Pisk æggehviderne helt stive i en stor skål. Fold nøddeblandingen i æggehviderne, lidt ad gangen.. Dejen fordeles i 3 lagkageforme. Bages ved 180 gr. I ca. 35 min eller til de er gennembagte. Afkøl bundene. Læg cremebudding mellem lagene eller pisket honningglasur.
Pisket Honningglasur:
· ½ liter creme fraiche
· 1 ¼ dl honning
· 2 cm stangvanilie
Pisk cremefraiche, honning og vaniliekorn sammen til stive toppe.
Cremebudding:
· 2 æg
· 2½ dl hytteost
· 3 cm stangvanillie
· 8 tsk honning
· Evt et drys muskatnød
· Lidt salt
Pisk hytteost og æg sammen i en blender til det er meget blødt. Tilsæt honning, vaniliekorn, salt og pisk det godt. Hæld blandingen i små ovnfaste portionsskåle og drys evt muskatnød over. Skålene bages i vandbad ved 180 gr. I ca 20 minutter. Hæv varmen til 190 grader i yderligere 10 minutter eller til overfladen er brun.
Pikant æblekage:
· 1 ¼ dl smør
· 1 ¼ dl honning
· 2 æg, let sammenpisket
· 1 ¾ dl hjemmelavet æblemos
· 2½ dl nøddemel
· ¼ tsk. Natron
· 2½ dl hakkede valnødder
· 2 dl rosiner
Smelt smørret i vandbad, rør honning, æg og æblemos i. Bland natron med nøddemel og rør det i smørblandingen. Rør rosiner og valnødder i. Hældes i en smurt springform, bages ved 180 grader i ca. 30 minutter. Afkøl formen og server med hjemmelavet creme fraiche.
Muffins:
· 6 ¼ dl mandelmel af 300 gr. Mandler
· ½ tsk. Natron
· 1/8 tsk. salt
· ¾ dl smør eller hjemmelavet yoghurt
· 1 ¼ dl honning
· 3 æg
Blend mandlerne og kom dem i en skål, æg og honning kommes i blenderen og blandes godt. Æggeblandingen hældes over nødderne og blandes, tilsæt smør eller yoghurt lidt ad gangen til dejen er som en muffinsdej. Tilsæt natron og salt og bland godt. Kom dejen i papirfirme med en ske, fyldes kun halvt op. Bages ved 190 grader i ca 15-20 minutter.
Variationer:
· Tilsæt 1 dl rosiner
· Tilsæt saften af i en appelsin og evt lidt reven appelsinskal.
· Tilsæt evt mandelessens
· Erstat noget af mandelmelet med tørret, usødet kokosmel
· Tilsæt evt friske blåbær
· Nøddebrød: tilsæt 1 æg mere og bag i en smurt 1 liters form
· Banan-nøddebrød: tilsæt 1 æg mere og 2 mosede modne bananer og bages i en smurt form.
Desserter
Citron soufflé:
· 1 spsk. Smeltet smør
· 1 ¼ dl honning
· ¾ dl mandelmel
· 3 æg
· Saft af 1 citron
· 2½ dl hjemmelavet yoghurt
Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne stive.
Pisk æggeblommerne og tilsæt smør, honning, mandelmel og citronsaft. Bland det godt. Vend yoghurten i og fold æggehviderne i blandingen. Hældes i en smurt souffleform eller dyb bageform. Bages i vandbad ved 180 grader i ca. 30 minutter til der ikke hænger noget ved kniv eller strikkepind.
Hindbærmousse:
· 5 dl hjemmelavet yoghurt
· 5 blade husblas
· 3 æg
· 1 ¼ dl honning
· 1 liter friske hindbær
· Del æggene i blommer og hvider og bland blommerne med purerede hindbær, honning og yoghurt. Piskes over vandbad til det er varmt. Udblød husblas i koldt vand efter henvisning på pakken og tilsæt det den varme hindbærblanding. Bland det godt. Tag blandingen af varmen og afkøl til den begynder at størkne. Pisk æggehviderne stive og vend dem i hindbærblandingen. Afkøles til det er fast og serveres med hindbær arrangeret rundt om moussen.
Appelsinmousse:
· 5 dl hjemmelavet yoghurt
· 5 blade husblas
· 3 æg
· 1 ¼ dl honning
· 6 spsk. Orangejuicekoncentrat
· 2 appelsiner
Pisk æggeblommerne sammen med en gaffel, kom ca. 1 dl yoghurt og den frosne orangejuicekoncentrat i, pisk det i et vandbad til det er varmt. Tilsæt honning og rør grundigt. Udblød husblas i koldt vand, se vejledningen på pakken. Kom den udblødte husblas i blandingen under omrøring. Blandingen tages af varmen, der tilsættes yoghurt til der er ca. 1 liter i alt. Bland godt. Sættes i køleskab til det begynder at stivne. Det tager ca. 1 time. Pisk æggehviderne helt stive, pil appelsinerne og skær den hvide hinde væk. Tag kerner ud og del appelsinen i både, halver dem. Vend appelsinstykkerne i æggehviderne. Vend appelsin-æggehvideblandingen i husblasblandingen og sættes i køleskab til det er stift. Der kan bruges andre frugter som ananas, jordbær, abrikoser eller pærer.
Ananas-ostedessert:
· 2 -3 blade husblas
· 2 æg
· 1 ¼ dl usødet, moset ananas
· 1 tsk. Citronsaft
· ½ tsk. Reven citronskal
· 1 ¾ dl hytteost
· ¾ dl honning
· Lidt salt
Udblød husblas i koldt vand. Pisk æggeblommerne sammen og kom ananas, citronsaft, citronskal, honning og salt i. Blandes godt. Koges i vandbad til det er tykt. Tilsæt husblas og rør til det er helt opløst, tages af varmen og osten tilsættes. Afkøl i køleskab til det er stivnet. Pisk æggehviderne stive og vend dem i blandingen, kommes i portionsskåle og sættes tilbage i køleskabet.
Leverpostej
Leverpostej:
· 500 gr. hakket lever
· 300 gr. hakket spæk
· 1½-2 dl mineralvand
· 50gr nødde-mandelmel
· 1 spsk. revet løg
· 2 æg
· ¼ tsk. allehånde, eller basilikum eller stødte nelliker
· 1 tsk. Salt
· ¼ tsk. peber
Tænd ovnen på 180 grader
Rør alle ingredienser sammen og hæld blandingen i små aluforme
Bag postejen i vandbad: sæt formene i bradepanden og hæld vand ved så det når ¾ op i formen.
Bages ca. 50 min. Serveres lun eller kold.
Er fryseegnet.
Partydip
Party Ostedip:
· 3½ dl revet cheddarost
· ¾ dl blødt smør
· ¼ tsk. Tørt sennepspulver
· Knap 1 dl. Æblecider eller tør hvidvin
· Frugt som æble eller pærestykker eller rå grønsager
Rør smørret cremet; bland sennep og æblecider i, tilsæt revet ost og bland omhyggeligt. Sættes køligt til næste dag, så smagen sætter sig. Anbringes i stuetemperatur ca. 1 time før servering.
Hjemmelavede drikkevarer
Partypunch:
Velegnet til at have stående i køleskabet i varmt vejr, så man undgår fristelsen af forbudte drikke:
· 1 stor dåse usødet ananasjuice
· I stor dåse frossen orangejuice
· I dåse vand
Bland juice og vand tilsæt isterninger, kom evt. bær eller frugtskiver oven på.
Pina Colada:
· Usødet ananasjuice
· Isterninger
Fyld blenderen halvt op med ananasjuice tilsæt max 5 isterninger. Lad blenderen køre ca. 45 sekunder og serveres straks.
Hvis man ønsker sorbet kan der tilsættes 10 isterninger.
Brusende frugtjuice:
· Bland frugtjuice med mineralvand og is.
Naturligt søde frugtjuicer egnet til denne opskrift er æblecider, appelsin, grapefrugt, ananas og druesaft.
Milkshake:
· ½ kop hjemmelavet yoghurt
· 1 kop frisk eller frossen frugt som jordbær, fersken, hindbær, banan eller blåbær.
· Smages til med honning
Kom yoghurten i blenderen og tilsæt frugt. Blend til den tyk og cremet. Bruges der frisk frugt, så tilsæt et par isterninger.
Hjemmelavet yoghurt, cremefraiche og smøreost
Hjemmelavet yoghurt:
1 liter sødmælk og 1 dl yoghurt naturel
1. 1 liter sødmælk bringes i kog og tages af varmen. Rør ofte så den ikke brænder på.
2. Dækkes til og afkøles til rumtemperatur eller lavere. Kan evt. sættes i køleskabet.
3. Tag ca. 1½ dl afkølet mælk og lav en blanding med ¾ dl god købe yoghurtnaturel.
4. Hæld blandingen i den afkølede mælk og bland godt.
5. Hæld mælken i en passende beholder og dæk til og lad det stå (fermentere) mindst 24 timer ved 38 til 43 grader. Det er vigtigt at overholde temperaturen nøjagtig. For høj temperatur vil dræbe bakteriekulturen. Man kan bruge ovnen eller købe en yoghurtmaskine.[1]
6. Tages forsigtig af varmen og afkøles. Yoghurten er ikke så tyk som købeyoghurt men det er ægte yoghurt da al laktosen er fortæret af bakteriekulturen og tarmens celler ikke behøver at fordøje yderligere.
Smøreost:
1. Læg et rent klæde i en si
2. Sæt sien over en skål
3. hæld afkølet yoghurt i klædet og lad det afdryppe i 6-8 timer
4. løft klædet over på en flad overflade og skrab smøreosten af med en paletkniv og afkøl den. Osten vil være ret skarp evt. sur, tilsæt evt. lidt honning.
Creme fraiche:
· ½ liter fløde
· 1 ¼ dl købe yoghurt naturel
1. Bring fløden til kogepunktet, rør ofte
2. afkøl fløden og følg opskriften på hjemmelavet yoghurt
3. lad fløden fermentere i 24 til 48 timer. Afkøl
Kan bruges til flødeis i stedet for yoghurt eller brug både cremefraiche og yoghurt. Kan også bruges til kager, frugt desserter eller blandes i den daglige yoghurt.
Abonner på:
Opslag (Atom)