Samtale med Kirurgen

Der går kun ganske få dage, så kommer der brev fra OUH igen, denne gang fra Afdeling A, kirurgisk. Jeg skal til samtale med Kirurg Niels Quist. Sikke en fart de har på, hvem siger at sygehusvæsenet er langsomt? Jeg skal komme allerede på mandag. Kun 1 uge efter koloskopien.
Lykke har ferie og jeg spørger om hun vil med, det vil hun gerne.
Det bliver en hyggelig tur derover, vi er inde på en motorvejstank fordi jeg skal på toilet selvfølgelig. Der får vi så lige tid til at snolde lidt, Lykke er lækkersulten og jeg får købt mine ugeblade. Da vi kommer ind i Odense by, kører vi bag ved en bil hvor manden har venstre fod ud af vinduet, den flytter sig ikke selv da han skal stoppe eller dreje. Vi griner lidt af den kørestil. Da vi holder i lyskrydset er Lykke hurtig og tager et billede af ham.

Ankommet til OUH i god tid og vi fandt nemt en p-plads.

De er ved at lave nyt cafeteria, så vi kan købe mad og drikkevarer ved patienthotellets cafeteria. Lykke er sulten og vi køber en sandwich med skinke og ost samt noget at drikke. Jeg kan mærke at jeg er nervøs, hvad skal der ske, skal jeg mon til koloskopi eller bare udrenses inden operatioenen eller hvordan foregår det? Jeg orker snart ikke en udrensning igen.

Vi sidder i forhallen og hygger os, venter på at tiden er inde til at finde Niels Quist's kontor. Vi har fået en længere vejviser som vi skal prøve at finde ud af. Imens vi sidder i forhallen, fortæller Lykke om en fobi. En fobi mod ænder, altså tanken om at der altid er en and der kikker på dig. Det griner vi lidt af, jeg tænker at det var da lidt skørt, der er ikke altid en and der kikker på dig.

Mens vi venter hører vi nogle taxachauffører, de kommer hjemmefra det sønderjyske, den ene snakker endda om Padborg.

Vi finder kontoret via den beskrevne vejviser, vi er lidt tidligt på den så vi sætter os på gangen og venter. Der går ikke lang tid så kommer Niels Quist og henter os, Lykke går med ind, jeg tror hun har godt af at høre hvad der skal ske. Så skal hun ikke gøre sig forkerte tanker. Niels Quist fortæller om hvordan han gør, de laver en åben operation, kikkertoperation er udelukket, både fordi jeg er så stor og fordi de har dårlige erfaringer. Det er helt ok for mig, jeg er glad for at der snart sker noget. Vi snakker om hvad der skal ske, de fjerner hele tyktarmen og endetarmen og lukker enden til. Jeg skal ikke udtømmes eller noget inden. Sikke en lettelse! Jeg skal indlægges dagen forinden, tages mål til støttestrømper og gøres klar til operationen. Operationen kommer til at foregå i starten af August. Det er dejligt, for selvom min CU er blevet værrer vil de ikke medicinere mig med prednisolon for så skal der igen gå en rum tid inden jeg må komme under kniven igen, så det er bare om at holde ud og håbe at det går hurtigt. Kirurgen kigger på mit kejsersnit og vi snakker om at det bliver svært at gøre operationsarret rigtig pænt. Vi snakker om hvor det er mest hensigtsmæssigt at lave stomien, jeg vil helst ha den under buksekanten, tror den vil strutte for meget hvis den kommer til at siden ovenover. Han sætter et kryds på min mave hvor stomien kommer til at sidde. Det føles helt mærkeligt at vide hvor min nye følgesvend skal placeres.

Da vi kommer tilbage i forhallen, vil jeg ringe til Jørgen og give ham den gode nyhed. vi sætter os ved vinduet. Ude foran vinduet er der et vandarrangement som om det er en lille å, midt i åen svømmer en AND! Lykke er helt færdig af grin. Der er altid en and der kigger på dig!

Da vi kører hjem siger Lykke, Mor, nu kan du ikke dyrke analsex, sikke tanker pigen gør sig om sin mor.